Vi underskriver, vi registrerer os, vi retter ind.

Ikke fordi vi har tænkt os om.

Men fordi vi er blevet opdraget til at tro, at nogen “deroppe” ved bedst.

Men det gør de ikke nødvendigvis.

For deroppe sidder mennesker – ikke guder.

Mennesker med interesser, magt og penge i spil.

Autoritetstro gør os blinde.

Folk går med på alt, hvis det kommer fra “en læge i hvid kittel”.

Hvis det står i “en officiel anbefaling”.

Hvis det vises på tv med logo og fanfare.

Men vi spørger ikke:

Hvem betalte for den forskning?

Hvem ejer mediet, der sender budskabet?

Hvem tjener på, at vi tier og adlyder?

Vi tror, vi tænker selv.

Men vi er blevet frarøvet evnen til at tvivle.

Det her er ikke frihed.

Det er systemisk lydighed.

Du må godt stille spørgsmål – bare ikke dem, der virkelig betyder noget.

Du må godt være kritisk – bare ikke over for autoriteten.

Du bliver kaldt konspirationsteoretiker, antivaxer, ekstremist.

Du bliver censureret, udskammet, lukket ned.

Alt sammen for at sikre, at du forbliver i folden.

Men lydighed har en pris.

Lydighed lukkede øjnene, da børn blev medicineret unødigt.

Lydighed accepterede vacciner uden langtidsdata.

Lydighed accepterede behandlingsformer, der ødelagde mere end de helbredte.

Lydighed accepterede mundkurve – bogstaveligt og billedligt.

Og mens du bøjer nakken, mister du din intuition.

Din dømmekraft.

Din kraft.

Det stopper her.

Vi skal ikke have flere ledere.

Vi skal have bevidste mennesker.

Vi skal ikke have flere eksperter, der bestemmer over vores liv.

Vi skal have ansvar, delt viden, fælles visdom.

Du ved mere, end du tror.

Din krop ved mere, end du får at vide.

Og din frihed starter dér, hvor du stopper med at adlyde – og begynder at lytte indad.

Vent på at næste emne bliver udgivet