Men du er blevet løjet for.
Her er et par sandheder:
Cornflakes – markedsført som sund morgenmad.
Men lavet af raffineret majs, sukker, kunstige farvestoffer og syntetiske vitaminer,
der ikke optages ordentligt i kroppen.
Giver blodsukkerkaos, ikke næring.
Yoghurt med frugtsmag – lyder naturligt.
Men indeholder mere sukker end sodavand, plus fortykningsmidler,
aromaer og sødemidler, der påvirker tarmen og hjernen.
“Multivitamin” tyggetabletter til børn – smager som slik.
Men fyldt med farvestof, kunstig aroma og sukker, som svækker immunforsvaret
i stedet for at styrke det.
Færdigretter – fulde af MSG (smagsforstærker), konserveringsmidler og stivelse.
Designet til at skabe afhængighed – ikke mæthed.
Vegetabilske olier som solsikke og raps – brugt i næsten alle industrielle fødevarer.
Billige, harske, inflammationsfremkaldende. Ødelægger cellevægge og hjerte.
“Sukkerfri” sodavand – fyldt med aspartam og acesulfam K.
Stoffer der er mistænkt for at forstyrre hormoner, give migræne, tarmproblemer og angst.
Men godkendt – fordi industrien presser tallene.
Hvem betaler prisen?
Du.
Dit barn.
Din krop.
Dit sind.
Du bliver træt.
Du får ondt.
Du tager på, selvom du “gør det rigtige”.
Og du bliver bange for maden, fordi du ikke længere kan mærke, hvad der er rigtigt.
Hvem styrer?
Multinationale fødevarefirmaer.
Landbrugsstøtte, der belønner sprøjtet mad.
Sundhedsstyrelser, der er sponsoreret af dem, de burde kontrollere.
Forskningsprojekter, der aldrig bliver offentliggjort, fordi resultaterne er ubelejlige.
Og hvad har det skabt?
Et samfund, hvor børn får ADHD-diagnoser i stedet for mad uden kemi.
Et sundhedssystem, der medicinerer symptomer frem for at se på kosten.
En befolkning med autoimmune sygdomme, hormonforstyrrelser og mentale lidelser,
mens supermarkederne bugner af “valg”.
Men det er ikke valg, når det hele er forurenet.
Det er illusion.
Det her er ikke bare ernæring.
Det er kontrol.
Du bliver holdt fanget i en cyklus af forkert mad → sygdom → medicin.
Og du bliver lært, at det er din skyld, hvis du ikke har energi, ikke har lyst, ikke kan finde vej.
Men det er designet.
Og nu river vi masken af.
Autoritetstro - når lydighed bliver farlig